

Sansebo er et børne- & ungehjem hvor relationer, nærvær og respekt står i centrum. Vi tror på, at alle børn og unge fortjener et sted, hvor de bliver mødt som hele mennesker med drømme, styrker og udfordringer.
Metode og faglig tilgang
I Sansebo arbejder vi helhedsorienteret og med afsæt i velafprøvede, specialpædagogiske metoder:
KRAP
Vi anvender belastningsskema, måltrappen, ressourceblomsten og kognitive sagsformuleringer for at fremme forståelse, styrker og udvikling.
Tegn-til-Tale (TTT)
Vi bruger visuelle redskaber som piktogrammer og digitale tegnapps til at skabe overskuelighed og understøtte kommunikation.
Socialfærdighedstræning
Vi øver dagligdags situationer og samspil, så den enkelte gradvist opbygger sociale kompetencer.
Naturens rolle
Sansebo ligger i rolige omgivelser med plads til både fællesskab og fordybelse. Vores rammer er skabt med fokus på sansefølsomhed: lyst, luftigt og overskueligt indrettet, med grønne områder og gårdhave til ro og nærvær.

